Årets musical / Om Emnet

Om Emnet

OM EMNET:

Det er den sidste musical Gunhild Brethvad sætter op i Frederikssund og efter hendes ønske er det blevet en eventyr musical.

I 2013 udkom den store oversættelse af 1001 nats eventyr og det var derfor nærliggende at tage tråden op og lave en festforestilling bygget på nogle af de mange historier.

Selve rammen om fortællingerne er historien om sultanen Shariar, der kom til at mistro alle kvinder, fordi hans hustru var ham utro med sin negerslave.

Han slog hende ihjel og for ikke mere at blive svigtet og skuffet i kærlighed, så slog han alle de kvinder ihjel, som han giftede sig og nød brudenatten med . De blev halshugget den følgende morgen.

Efterhånden blev der mangel på smukke piger i landet og da var det så, at Sheherazade meldte sig. Hun havde sin søster Doniazade med sig og søsteren spurgte sultanen, om han ikke ville høre en af hendes søsters fantastiske fortællinger, og han blev begejstret og Sheherazade begyndte sin fortælling. –Da det blev morgen sluttede hun på det allermest spændende sted og sultanen kunne derfor ikke halshugge hende, hvis han ville have resten af historien med - og således fortalte hun nat efter nat, hele tiden med at stoppe, når fortællingen var nået til højdepunktet af spænding, indtil der var gået 1001 nat og sultanen var blevet dybt forelsket i hende.

I musicalen er der lagt vægt på 3 eventyr, nemlig det om Ali Baba og de 40 tyve røvere, det om Hodja fra Pjort og sluttelig den store fortælling om Aladdin og den vidunderlige lampe.

Der medvirker også den store Djinn, som er et overnaturligt væsen og som bestemmer alt og kan trylle, lampens ånd Genie er med og også sultanens henrettede koner spiller væsentlige roller.

De medvirkende har stort set alle sammen lavet deres egne replikker, de har selv valgt deres roller og gjort sig tanker om hvordan de skal fremføre det.

Det bliver et meget farverigt skue, med østerlandske dragter og med guld og glitter.

Frederikssund ungdomskole | CVR: 29189129 | Odinsvej 4G, 3600 Frederikssund - Denmark | Tlf.: +45 47 35 26 00