Årets musical / Om Crewet

Om Crewet

OM CREWET.

Bag enhver stor produktion er der et stort crew og det er heldigvis nogle erfarne folk, der er med.

Eskild Marcussen har været med siden den første ungdomsskole musical have premiere og han er med i årene fremover, lige så lang tid han er at finde som daglig leder af Elværket. Han går under betegnelsen ”altmuligmand” i år skrevet som ” Al Muhli man” under hensyn til den østerlandske skrivemåde. Han ordner alt fra lys til ledninger, fra rekvisitter til opsætning af scenemoduler og alt andet.

Næsten lige så længe har Birgitte Birch været med og hun er den helt uundværlige kostumetryller og idemager. Hun laver de mest fortryllende ting og i år har hun den helt store palet fremme, når hun jonglerer med smukke stoffer, med spraglede kostumer og mærkelige hatte. Hun laver endvidere rekvisitter til markedet og står for de store telte.

Jens Søbæk har også været med i mere end 10 år og han står for den fantastiske musik. Han spiller alverdens instrumenter, i år også elektrisk accordion, ( harmonika) hans Hang har været brugt til tryllelyd mange gang, han er virtuos på sit keyboard og styrer som kapelmester suverænt tingenes gang. Også i bandet Hit it live.

Med i orkestret er Casper Koefoed, som har medvirket siden han var en ganske ung dreng. Og så i mere end 10 år. Nu er han en voksen og erfaren musiker og spiller den mest vidunderlige leadguitar og spiller også i Hit it live.

Gunhild Brethvad er instruktør på 8. og sidste år. Hun har lavet musicals i mere end 30 år over hele landet og med op til 1000 medvirkende, så hun er ikke bange af sig og synes det er fantastisk at få lov til at skabe og lege sammen med unge mennesker. Hun er født og opvokset på en efterskole, så hun har i virkeligheden haft med unge mennesker at gøre i 67 år. Ikke så ringe en bedrift endda. Hun skriver også manuskripterne.

Som fast lysmand har musicalen William Nielsen. Han fik sin debut som 13 årig ved knapperne i Smuk og dejlig og har siden været en urokkelig klippe, når forestillingerne skulle afvikles. I år har han det fulde ansvar sammen med Eskild for at lyset bliver flot og eventyragtigt og han er fuld af gode ideer og til at stole på.

Casper Halberg var tilskuer til Smuk og dejlig hele den uge den spillede og har siden været en del af musicalteamet , i år som instruktørassistent, en post som han fortsætter på også næste år. Han følger endvidere instruktørkurser på Rødkilde højskole og kommer til at arbejde med teater resten af sit liv. Han er helt dedikeret til opgaven.

David Mott er koreograf. Han havde sin debut i Moulin Rouge og har været med i musicalen siden Danner –live. Hans evner som danser er store og i år har han ligeledes en stor talerolle som lampens ånd Genie, en ønskerolle for ham. Han koreograferer de mange solodanse sammen med artisterne og har desuden været instruktørassistent i nogle måneder.

Casper Normann har nu i 4 år lavet fin lyd for musicalen. Han kom med i Diva og da han først fandt ud af hvad musical kan, har han været fast ved pulten og lavet lyd til de mange solister og kor og orkester. Han er også lydmand for bla Hit it live og medvirker ved mange arrangementer rundt i regionen.

Og så må vi jo ikke glemme ungdomsskolens hold. Jacob Jørgensen der er ankermand og tovholder i musicalen, Bente Krog der kører alt omkring økonomien med fast og venlig hånd, Jesper Sydney, der står for slik og kaffesalg ved forestillingerne og Charlotte Pri der laver dejlig mad med sit mad hold hver onsdag . Uden disse fantastiske mennesker, kunne musicalen slet ikke finde sted eller blive til noget. De sørger for fundamentet og rammerne, så alle kan lege og skabe og udvikle sig i fred og ro .

Frederikssund ungdomskole | CVR: 29189129 | Odinsvej 4G, 3600 Frederikssund - Denmark | Tlf.: +45 47 35 26 00