Årets musical / Nogle ord

Nogle ord

”Pennen er den mægtigste troldmand” det er et gammelt ord og det er sandt : ordenes magt er voldsom – du kan digte hvad som helst og få alt til at ske. Det er det ,der er så spændende. Du behøver ikke at tage Fugaras vin = hash – ( siger sufierne) – du kan lade dig beruse af ord:

falkoner, sandeltræshandler, rufferske, lastdrager, urtekyndig, tryllekunstner, amuletsælger, løvetæmmer, bjørnefører, sabelsluger, lampetænder, bryder, fløjtespiller, slavehandler, knivsælger, lysmager, træskærer, historiefortæller, syngepige, grovsmed, page, vesir, emir, hofdame, dansepige, skriver, slangetæmmer, parykmager, klædehandler, silkesælger, tæppehandler, slavepige, haremsdame, kogerske, bager, frugtsælger, tæppevæverske, syerske, gadehandler, smykkesælger, oliehandler, karavanefører, myrrasælger, røgelsesmager, daddelplukker, skoflikker, nøglesmed, krydderimager, danserinde, - hvad skaber det af billeder i dit hoved – hvor mange eventyr lader du din hjerne lokke dig ud i?

Dronningen af Saba besøger Kong Salomon og de fortæller hinanden historier – de deler eventyr og smukke ord - alle disse arabiske ord feks: algebra, algoritme, ciffer, tarif, zero, karat, nadir, zenit, alkymi, alkohol, eliksir, henna, kamfer, balsam, myrra, mumie, arsenal, kaliber, magasin, trafik, guitar, lut, tambur, abrikos, artiskok, gazelle, giraf, kalabas, kamel, marabu, atlask, burnus, galle, gamache, jakke, jumper, mameluk, mohair, kaffe, kandis, marcipan, mokka, safran, sirup, karaffel, madras, ottoman, sofa, admiral, sherif, sultan, vesir, harem, monsun, safari, talisman, havari, hasard, lilla, massage – vi kender dem, de danner også billeder for os, vi bruger dem, tror det er vores, at vi har fundet på dem, vi kender også: divan, minareter, moskeer, alabast, karmoisinrødt, koboltblå, kromgult, gelatinegrønt – vi deler ord og historier med mange mennesker: etiopiere , ægyptere, jøder, arabere, tyrkere, grækere, persere, indere, tamiler og vi henrykkes ligesom dem ved tanken om

fontæner, haver, bassiner, herskab, tjenere, danserinder, paladser.

Vi har valgt 1001 nats eventyr – dels fordi fortællingerne for første gang findes i deres helhed på dansk og fordi de er smukke og værd at kende.

Vi har valgt musik af Savage Rose, fordi det også har et lydsprog der er ud over det sædvanlige. Vi vil gerne være som de store troldmænd og skabe fantastiske universer. Med peber og kanel – kys og kærlighed.

 

Frederikssund ungdomskole | CVR: 29189129 | Odinsvej 4G, 3600 Frederikssund - Denmark | Tlf.: +45 47 35 26 00